Hverdagen i en flygtningelejr: Mød Khawla

Eleverne skal se en video med Khawla, der bor i en flygtningelejr, og derefter lave opgaver.

Se først filmen:

Opgave 1

Svar på spørgsmålene:

A) Hvorfor bor Khawla i en flygtningelejr?

B) Beskriv Khawlas hverdag i flygtningelejren i en sammenhængende tekst.

C) Hvordan var Khawlas liv, inden hun flygtede fra Syrien?

D) Hvad er den største forskel på at bo i en flygtningelejr og der, hvor du bor?

E) Hvad er konsekvenserne af, at Khawla ikke går i skole?

F) Hvordan synes du, Khawlas fremtid ser ud? Begrund dit svar.

Opgave 2

Skriv et brev til Khawla, hvor du beskriver for hende, hvordan det er at vokse op i Danmark. Du kan for eksempel skrive om din familie, der hvor du bor, din skole, venner, fritidsinteresser og dit yndlingsfag i skolen. Skriv mindst en halv side.

Opgave 3

Find UNICEFs materiale om Børns Rettigheder her. Læs om hvilke rettigheder børn har i Børnekonventionen, og tag stilling til, om du synes Khawlas rettigheder bliver opfyldt. Du kan for eksempel tage stilling til, om Khawlas ret til at have fritidsinteresser bliver opfyldt? Om hendes ret til at gå i skole bliver opfyldt? Diskuter i klassen.

Opgave 4

Eleverne skal finde oplysninger om syriske børn på nettet og skrive mindst 10 fakta-sætninger.

Hvad er situationen for de mange syriske børn, der er ramt af krigen i Syrien? Du skal skrive mindst 10 fakta-sætninger om de syriske børn. Dine oplysninger finder du på nettet. Du kan for eksempel undersøge følgende: Går de i skole? Hvor er de flygtet hen? Arbejder de?

Opgave 5

Skriv videre på Khawlas historie. Hvad sker der videre i hendes liv? Kommer hun i skole? Flytter hun fra flygtningelejren? Kommer Khawla tilbage til Syrien? Du skal skrive mindst én side.

Kernestof
KOMPETENCE, FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER:
Menneskerettigheder og ligestilling
Historisk bevidsthed
Jordkloden og dens klima
Sociale og kulturelle forhold
Overblik over forløbet
Fag
Dansk, Sundhedsundervisning, Geografi og Samfundsfag.
Klassetrin
Mellemtrin
4.-6. Klasse
Undervisningstid
Læringsmål for Forløbet
Efter forløbet bør eleverne kunne:

Elevopgaver i forløbet

No items found.