Forstå og Identificer
Med udgangspunkt i filmen Wakos Tørke skal I orientere jer om og opnå forståelse for FNs 17 Verdensmål.
Se filmen med fokus på at identificere de relevante verdensmål. F.eks. når Wako Wario nævner mangel på drikkevand (mål 6: Rent vand og sanitet).
Efterfølgende vil der være opsamling i klassen/grupper, hvor de relevante verdensmål skrives på tavlen.
Anvend
Med udgangspunkt i de fundne verdensmål, skal I nu vælge det verdensmål, som I helst vil arbejde videre med i grupperne.
I skal finde relevant information om det verdensmål, I har valgt. Husk at være kildekritisk ift. den information, I finder. I kan finde information på www.verdensmaalene.dk.
Find gerne noget statisk eller nogle tal på problemets størrelse eller omfang. Tag enten udgangspunkt i Kenya eller andre udvalgte lande. For inspiration kan I evt. se www.globalis.dk.
I kan tænke over, hvordan klimaforandringer, konflikt, fødevaresikkerhed og adgang til rent drikkevand påvirker et samfund generelt.
Præsenter
I skal lave en præsentation, som belyser jeres verdensmål. Produktet skal fremlægges på klassen.