Klimaudfordringer i Etiopien: 7. “Debatten”

Finde, Udlede og Analysere:

Jeres lærer vil introducere jer for Danmarks udenrigspolitik og fortælle jer om, hvordan den nuværende politik ser ud inden for krig, konflikt, fredsopbygning, flygtninge, migration, klima, bæredygtig udvikling, global ulighed, international ret og menneskerettigheder mm.. I bliver efter denne introduktion fordelt i grupper på 3 - 4 personer, hvor I får til opgave at sætte jer godt ind i et partis udenrigspolitik. Du får et parti, du skal arbejde med, og har til opgave at sætte dig godt ind i partiets mærkesager på området. I kan bruge de anviste kilder til at finde viden og information om jeres parti, men I skal samtidig også selv informationssøge, da i skal lære at lave empiriske undersøgelser og tænke kritisk.

Anviste henvisninger:

Socialdemokraterne: https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/udenrigspolitik/

Enhedslisten: https://enhedslisten.dk/politikomraade/forsvar-og-internationalt

Radikale Venstre: https://valg.radikale.dk/politik/det-mener-vi-om/

Alternativet: https://alternativet.dk/politik/vores-politik/global-politikVenstre: https://www.venstre.dk/politik/venstre-mener/udenrigspolitik

Socialistisk Folkeparti (SF): https://sf.dk/det-vil-vi/internationalt-og-forsvar/

Det Konservative Folkeparti (KF): https://konservative.dk/politik/

Liberal Alliance: https://www.liberalalliance.dk/politik/udenrigspolitik/Dansk Folkeparti (DF): https://danskfolkeparti.dk/politik/maerkesager/

Nye Borgerlige: https://nyeborgerlige.dk/politik/udenrigs-og-sikkerhedspolitik/

Diskutere:

I skal i jeres grupper diskuterer jeres partis udenrigspolitik, og skrive gode noter hertil, da disse skal bruges til senere diskussion.

Vejledende spørgsmål I kan diskutere kan være:

• Hvordan udtaler jeres parti sig om udenrigspolitik generelt, og hvad mener de om krig, konflikt og sikkerhed? Hvilke argumenter bruger partiet som begrundelse for deres politik?

• Hvad mener jeres parti om menneskerettigheder, flygtninge, global ulighed, klima og fred?

• Hvad ville jeres parti mene om det konfliktfyldte klima i Etiopien og konsekvenserne heraf (tænk på migration, flygtninge, sikkerhed, menneskerettigheder, tørke, oversvømmelser, mangel på fødevaresikkerhed og vand, mm)

• Hvad ville jeres partis holdninger og meninger være om de flygtninge der kom til Danmark?

Debattere, Kritisere og Forsvare:

I skal nu vælge en talsperson fra jeres gruppe, som skal repræsentere jeres parti og dets holdninger og meninger til en debat hos Clement Kjersgaard, hvor de forskellige partier er inviteret til at have en dialog om dansk udenrigspolitik sat i relation med Etiopiens konfliktfyldte klima. Der skal også være en ordstyrer (en der skal spille Clement Kjersgaard) til denne diskussion. Som udvalgt talsperson skal du diskutere dit partis holdninger og meninger om dansk udenrigspolitik sat i relation med Etiopiens konfliktfyldte klima og tænke på, hvilke argumenter dit parti ville bruge til at argumentere for at deres politik er den rette.

Opsamling:

Efter en god debat, skal I nu samle op på klassen

Kernestof
KOMPETENCE, FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER:
Menneskerettigheder og ligestilling
Historisk bevidsthed
Jordkloden og dens klima
Sociale og kulturelle forhold
Overblik over forløbet
Fag
Klassetrin
Undervisningstid
Læringsmål for Forløbet
Efter forløbet bør eleverne kunne:

Elevopgaver i forløbet

No items found.