Af Lorne Mark Lathey
Jeg har været beskæftiget 30 år som socialrådgiver på flygtningeområdet. Herunder 27 år i Frederiksberg Kommunes Familieafdeling med flygtningefamilier og unge uledsagede flygtninge.
Jeg har fulgte disse familier og unge igennem årene. Nogen fra fødslen til voksentilværelsen, andre fra ungdom til forældreskabet.
Jeg vidnede mødet med de udfordringer tilværelsen i Danmark bød dem, så hvordan dørene blev smækket i, på diskoteket, til sociale fællesskaber og arbejdspladser. Hørte den offentlige omtale gradvist fremtone mere og mere ekskluderende. Så dem snuble og rejse sig op igen. Og rejse sig det gjorde de.
Da jeg for nyligt gik på pension, kunne jeg ikke opgive mit engagement, uden at føle at jeg svigtede disse mennesker.
I Danmark og Europa debatteres og tilkendegives meninger og holdninger om flygtninge i een uendelighed, uden reelt indblik i fakta og de skæbnefortællinger som ligger til grund for at mennesker flygter fra deres hjemland.
FlygtningebørnDK arbejder for at ændre denne ekskluderende diskurs, ved at oplyse danske børn og unge, samt voksne om flygtningenes vilkår i verdenen og i Danmark. Flygtningebørn.dk giver flygtninge et menneskeligt ansigt og en nærværende stemme.
Ved at være engageret i FlygtningebørnDK håber jeg at bidrage til, at vores holdninger til verdens flygtningesituation tager afsæt i et oplyst og humanistisk grundlag.
Under mit ophold på Samos mødte jeg mennesker, der trods svære livsomstændigheder og meget usikre fremtidsudsigter, bevarede deres værdighed, empati og imødekommenhed i en grad der efterlod stærke indtryk. Ligeledes mødte jeg dedikerede og inspirerende nødhjælpsarbejdere der var dybt engageret og mødte flygtningene med anerkendelse og respekt.
Det er mit håb, at denne rapport vil give et indblik i mine observationer og oplevelser af den højaktuelle situation på Samos, en ø ved Europas port.
I slutningen af august 2021 udsendte Flygtningebørn.dk 4 danske frivillige til Grækenland. Opholdet varede fem uger og var et pilotprojekt for at afprøve Flygtningebørn.dk plan om, at etablere et fortløbende program, for at udsende unge danske frivillige som praktikanter hos udvalgte nødhjælpsorganisationer som Flygtningebørn.dk havde indgået partnerskab aftaler med.
Endvidere havde de udsendte under deres ophold til opgave, at etablere kontakt til og at afholde interviews med relevante nødhjælpsorganisationer og NGO’er for at indsamle oplysninger på organisationernes indsatsområder, tilgang til nødhjælpsarbejde, og ikke mindst opfattelse af de vilkår asylansøgere er underlagt. Desuden vil man gerne undersøge NGO’ernes overvejelser om og erfaringer med anvendelsen af frivillige fra andre lande.
Samtidigt skulle de udsendte forsøge at interviewe asylansøgere og flygtninge om deres oplevelser og vilkår. Som led i denne informationsindsamlings proces skulle de udsendte skrive referater og artikler om deres interviews, observationer og oplevelser. Dette materiale skulle indgår, som dokumentations grundlag og vidensbank til Flygtningebørn.dks informationsportal og anvendes i forbindelse med formidling og vidensdeling via workshops og oplæg til at blive afholdt på folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner for at oplyse danske børn og unge om flygtningesituationen.
I 2014 begyndte de første flygtninge at ankomme i gummibåde fra Tyrkiet til Samos. I begyndelsen var flygtningene hovedsagligt på flugt fra den syriske borgerkrig. Senere er ruten over havet fra Tyrkiet anvendt af flygtninge fra konfliktzoner i Afrika, Mellemøsten og Centralasien. En anselig andel af de over 100.000, mennesker, der har søgt tilflugt i Grækenland siden 2015 har passeret igennem Samos.
På Samos etablerede de græske myndigheder en modtagelseslejr i en forladt militær interneringslejr på en stenet skråning på bjergsiden bag byen Vathy. Forholdene var fra starten kaotiske og lejren var overfyldt beskidt og uhygiejnsk.
Den officielle del af flygtningelejren havde kapacitet til at rumme ca. 650 asylansøgere. Hurtigt viste det sig, at lejren var utilstrækkelig til at håndtere den massive tilstrømning af flygtninge til øen. I perioder opholdt op i mod 9.000 flygtninge sig på Samos. Der opstod en stor interimistisk flygtningelejr på skråningerne omkring den officielle flygtningelejr.
Asylansøgerne modtog minimal assistance fra de græske myndigheder og var efterladt til at forsøge at klare sig selv.
Flygtninge måtte selv sætte telte op og bygge intermistiske hytter af hvad der kunne skrabes sammen af brædder, papkasser, blik, presenninger og tæpper. Der var ingen veje, drikkevand, kloakering, el eller varme forsyning. Rotter og slanger hjemsøgte lejren. De græske myndigheder tilbød ingen undervisning eller skoleforløb til asylansøgernes børn.
De græske myndigheders varetagelse af asylansøgernes basale behov var uadækvat og forholdene for asylansøgerne på Samos var sundhedsmæssigt uforsvarligt og i strid med humanitær og menneskerettighedskonventioner.
Internationale nødhjælpsorganisationer og NGO’er har præsteret en massiv indsats. Uden deres tilstedeværelse ville situationen havde udviklet sig til en humanitær katastrofe.
Den græske asylsystem er særdeles træg og der er en del asylansøgere på Samos, som har fået færdig behandlet deres asylsager og er anerkendt som flygtninge. Disse anerkendte flygtninge afventer, at få officiel bekræftelse fra de græske asylmyndigheder, at de er registreret som flygtninge, inden de kan forlade asylsystemet og modtage støtte til at finde en bolig, samt ret til sygesikring og økonomisk bistand. Det er en process, som kan tage op til 8 måneder. I den mellem liggende tid må de fortsat opholde sig i flygtningelejrene.
I løbet af 2020 -21 indledte den græske regering en målrettet indsats for at reducere antallet af asylansøgere på Samos. De græske immigrationsmyndigheder forflyttede mange asylansøgere til lejre på det græske fastland. I denne periode gjorde de græske asylmyndigheder en særlig sagsbehandlings indsat og en betydelig andel flygtninge fik tildelt asylstatus og blev sendt videre til fastlandet. Mange andre flygtninge valgte selv at rejse videre til fastlandet og forsøge på egen hånd at komme videre til andre EU lande og søge asyl.
I 2018 påbegyndte de græske myndigheder opførelsen af en ny sikret flygtningelejr på en afsondret høj slette i bjergene ved Zervou. EU har bidraget med 43 million euro til at dække omkostningerne til konstruktionen af lejre. Lejren har et samlet areal på 6 hektarer og har kapacitet til at rumme 3000 asylansøgere.
Lejren blev indviet d. 18. september 2021. Den eksisterende flygtningelejr i Vathy blev lukket og beboerne forflyttet til den nye lejre d. 20. september 2021.
Sikkerhedsforanstaltninger i den nye lejre er omfattende. Lejren overvåges af en stor stab af sikkerhedsvagter og er omkranset af et dobbelt stålhegn toppet med razorblade pigtråd. Lejrens beboere monitoreres af et integreret digitalt overvågningssystem, der omfatter CCTV videomonitorer, droner, perimeterovertrædelsesalarmer. Lejrens udgangsporte er forsynet med metaldetektorer og røntgenapparater. Beboernes udgang er begrænset til bestemte tidspunkter på dagen (aktuelt mellem kl 8 om morgen til kl 20 om aftenen)
Beboerne indkvarteres i metal container med indlagt vand, bad, toilet, el, belysning, varme -og ventilationsanlæg og kogeplader.
Lejren på Samos er prototypen af en planlagt serie af modtagelses-lejre, som EU udover Samos er i færd med at opføre på det græske fastland og på øerne Lesbos, Rhodos og Kios.
EU har planer om at opføre lignende store højt sikrede modtagelses lejre beliggende i afsidesliggende områder i Italien og Spanien.
Min yngre kollega Nadim Ghaderi og jeg ankom til Vathy på Samos d. 2. september, i en tid hvor der var en stemning af uro, bekymringer og usikkerhed blandt flygtningene og nødhjælpsorganisationer omkring den forestående åbning af den nye sikrede flygtningelejr.
Flygtningene var ængstelige for hvordan tilværelsen vil være i de nye rammer langt fra Vathy, hvor NGO’erne havde deres kontorer og NGO’erne var usikre om det vil være mulig at kunne fortsætte deres nødhjælpsarbejde i lejrens isolerede omgivelser.
FlygtningebørnDKs udsendte fik hurtigt det indtryk, at NGO’erne på Samos havde udviklet et særligt velfungerende samarbejde omkring koordineringen af indsatserne for at forbedre forholdene for asylansøgere og flygtninge på øen.
De enkelte NGO’er på Samos besad særlige kompetencer indenfor forskellige indsatsområder og varetog indsatser rettede imod asylansøgernes specifikke behov; sundhed og lægehjælp, juridisk bistand, fødevareforsyning, beklædning, psykisk bistand, affaldshåndtering, undervisning og fritidsbeskæftigelse for børn og unge, beskæftigelsesprojekter for voksne, beskyttelse af minoriteter, såsom LGBT personer og kvinder der havde været udsat for seksuelt overgreb, og en række af andre basale behov.
Vi observerede, at NGO’erne samarbejdede indbyrdes og supplerede hinanden og henviste asylansøgerne til den organisation, som kunne tilbyde den meste relevante støtte til asylansøgernes specifikke behov.
Udover indbyrdes uenighed om hvorvidt NGo’erne skulle indlede et samarbejde med de græske myndigheder om at udføre hjælpearbejde i den officielle flygtningelejr på Samos var der ingen tegn på rivalisering eller konkurrence mellem NGO’erne på Samos.
På Samos indgik Flygtningebørn.dk en partnerskab aftale med den lokale NGO Just Action.
Derfor var vores første punkt på agendaen at mødes med ledelsen hos Just Action i organisationens gratis maduddeling butik og lager i hovedbyen Vathy.
Just Action blev etableret i April 2020 af Lene Lundsgaard fra Danmark og Vasilis Barekos fra Samos.
Vasilis er født og opvokset på Samos. Efter sine universitetsstudier i England, hvor han læste IT og cybersikkerhed, vendte han tilbage til Samos og blev involveret i nødhjælpsarbejde. Vasilis indgående kendskab til forholdene og samfundet på Samos har været til stor gavn for NGO’erne.
Lene Lundsgaard er en dansk antropolog, som tidligere havde gjort feltarbejde i Afrika og senere på Lesbos og Samos.
Lene og Vasilis havde en fælles vision om at etablere en hjælpeorganisation forankret i lokalt samfund, og som adresserede behovene for nødhjælp i både lokal samfundet og i flygtninge samfundet.
Just Action blev etablerede med det mål at skabe en alternative tilgang til nødhjælpsarbejde.
Medstifterne Vasilis og Lene deler overbevisning om, at nødhjælpsarbejde bør være forankret i og udført af personer, der er direkte involveret. Som udgangspunkt skal organisationen anvende de ressourcer og kompetencer der er til stede i både ø samfundet og hos flygtninge samfundet og at inddrage aktører fra begge samfund for at skabe et fælles platform til at adressere de udfordringer og behov som opstår fra fattigdom.
Medstifteren Vasilis forklarer:
"Vi besluttede fra begyndelsen, at vi står ved siden af alle, uanset om vedkommende bor overfor gaden, i flygtningelejren, eller på den anden side af øen. Det er afgørende for os at yde hjælp, hvor som helst og når som helst der er et behov og til at vi agere ud fra en forståelse af hvor forbundne de forskellige samfunds kamp i virkeligheden er. Medens de fleste af vores indsatser er rettet mod flygtningelejren, anerkender vi, at mange øboere står overfor store udfordringer. Derfor, har vores målsætning fra starten været at yde støtte til nødlidende lokale øboere mindst en gang månedligt i samarbejde med kommunens socialforvaltning".
Siden den globale recession i 2008 har Grækenland været ramt af økonomisk nedgang. Recessionen resulterede i at mange blev arbejdsløse og havnede i fattigdom, uden at den græske regering formåede at sikre befolkningen et socialt sikkerhedsnet.
I 2014 da den store tilstrømning af flygtninge fra Turkey begyndte at ankom til de ægæiske øer organiserede lokale øboere grupper som tog imod og forsynede flygtningene med mad og tøj. Der opstod en række af gensidige forhold og solidaritet mellem de to samfund.
Da omverdenen blev bekendt med flygtningestrømmen til de græske øer begyndte professionelle internationale nødhjælpsorganisationer og NGO’er at ankomme til de ægæiske øer.
På Samos oplevede de lokale at de “professionelle” overtog nødhjælpsarbejdet, uden at vise hensyn til eller bevare eksisterende fælles relationer mellem de lokale og flygtninge.
Øboerne oplevede, at nødhjælpsorganisationerne ydede massiv støtte til flygtningene, medens de selv kæmpede med nød og fattigdom og modtog ingen støtte.
Nødhjælpsorganisationerne hentede lønnet stab og frivillige udefra. Lokale øboere blev forbigået og ikke inddraget i nødhjælps indsatserne, hverken som ansatte eller frivillige.
Lene Lundsgaard understreger at:
“Vi må ikke glemme at inden de internationale nødhjælpsorganisationer ankom på Samos, medlemmerne af det lokale samfund ydede en massiv indsats overfor flygtningene….da de internationale organisationer og NGO’er ankom på scenen følte mange i den lokale befolkning sig sat ud på sidelinjen og overhørt, det skabte spændinger og revner mellem øboerne og de internationale hjælpearbejdere.”
Da det blev evident, at flygtningene forblev på Samos blev øboernes følelser af harme og frustrationer bestyrket.
Samos økonomi er baseret på turisme. Da turisterne begyndte at udeblive tilskrev øboerne flygtningenes tilstedeværelse som årsagen til øens økonomiske nedgang.
I november 2019 blev Samos ramt af voldsomme jordskælv. Spor af ødelæggelserne præger fortsat bybilledet i Vathy, hvor mange offentlige bygninger, forretninger og private boliger fortsat er afspærret og forladt.
I 2020 forværrede Corona pandemien yderligere øens økonomiske udsigter, da indtjening fra turistindustrien igen udeblev.
Sammenlagt bidrager disse faktorer til at den lokale befolkning på Samos står overfor store økonomiske udfordringer og til at der er opstået negative holdninger imod flygtningene på øen.
Just Action er meget bevidst om forholdene der påvirker lokale samfundet på Samos.
“Vi tror at fælles projekter for både øboerne og flygtninge er vejen fremad, således at ingen af grupperne modtager støtte på den andens bekostning”.
En af Just Actions principielle målsætninger er at ansætte lønnede medarbejder fra øsamfundet og fra flygtninge samfundet på lige løn og vilkår.
Ved at ansætte personer fra lokale samfund sigter Just Action mod at skabe en mere bærdygtig organisation og søger at skabe betingelser for at der opstår samarbejde, fælles engagement og forståelse mellem de to samfund.
“Vi overfører vores lokale “mindset” i arbejdspladsen, idet vi ansætter folk fra Samos i vores team. Det er vigtigt, ikke kun fordi det skaber et indkomstgrundlag for personer fra øen, men der medfølger mange andre fordele såsom græsk kundskaber, kendskab til lokale leverandører og en indgående forståelse af lokale relationer og netværk.” - Lene Lundsgaard
Just Action ansætter ligeledes personer fra flygtninge samfundet i fødevare butikken og til at varetage Just Actions affaldshåndtering initiativer inden nedlukning af den uofficielle del af flygtningelejren i Vathy og i og omkring Vathy by.
Ifølge Lene Lundsgaard medbringer ansatte fra flygtningesamfundet “ikke kunne en indgående forståelse for behovene, men de bidrager med vigtige oversættelses og kulturelle kompetencer, der er essentiel for beslutninger vedrørende madvarepræferencer, logistik og dagligdags drift. Deres indsats og stemme i beslutningsprocesser er meget værdifuldt.”
Just Action har en klar indstilling til den debat, som er aktuel i nødhjælpsorganisationer om “voluntørisme”.
“Vores standpunkt om at inkludere internationale frivillige i teamet er afhængigt af hvorvidt de kan bidrage med kompetencer som ikke allerede er tilgængeligt på øen og om de frivillige er indstillet på et længerevarende engagement. Internationale volontører har en vigtig rolle som ansigter, der repræsenterer solidaritet fra hele europa og som kan bidrage med ressourcer og kompetencer der mangler på Samos...ved at fokusere på de kompetencer der i forvejen findes på øen undgår vi, at bestyrke forestillinger om, at det internationale samfund er overlegen. Vi forsørger bevidst på at fokusere på “kontekstual ekspertise (lokal) frem for teknisk ekspertise (udefra kommende)” - Lene Lundsgaard
Da Flygtningebørn.dk udsendte var på Samos udover over Lene og Vasilis bestod teamet hos Just Action af Gianni fra Luxembourg, Giorgios og Anna fra Samos og Ahmed fra Syrien samt Jumara fra Uganda.
Just Action opererer fra en stor butikslokale i hovedbyen Vathy på Samos. Her har Just Action sit lager, kontorer og gratis madbutik.
Folk kan henvende sig i butikken for at modtage gratis basale madvarer og hygiejne artikler (sæbe, shampoo, tandpasta, hygeijnebind, mundbind, håndsprit mv.).
Af princippet indkøber Just Action hovedsageligt veganske madvare. Dog hvis de modtager donationer af konservesdåser med fisk, f.eks tun, eller kylling, indgår disse i deres madvare sortiment.
Fordi Just Action ikke råder over køleanlæg indgår madvarer, der kræver køleskabe el. freezer ikke i deres sortiment. Eftersom Just Actions økologiske gartneri er begyndt at udbyde i begrænset omfang frisk salat og andre grønsager.
For at sikre adgang til madvarer til de fleste mulige mennesker registreres modtagere og der allokeres specifik tidspunkter for afhentning af madvarepakker.
I 2020 Just Action uddelte 15.200 basale madvarer pakker. Disse indholder typisk pasta, ris, tomat passata, hvedemel, madolie, brød, kiks, bønner, bouillon terninger konserves, marmelade og juice.
I 2020 uddelte Just Action fødevarehjælp til 11 lokale landsbyer og iniativer der støtter nødlidende lokale øboere på Samos.
Endvidere donerede Just Action 1.175 kg. dyrefoder til lokale dyreinternater på øen. Corona epidemien resulterede i en drastisk nedgang i antallet af turistbesøg på øen. Samos’ dyreinternater tidligere modtog mange donationer fra turisterne. Da der ankom færre turister manglede dyreværnsorganisationer midler til at sikre madforsyninger til øens mange herreløse katte og hunde. Just Action har trådt til for at støtte dyrevelfærd.
Just Actions indkøbspolitik er baseret på indkøb og anskaffelse af madvarer og hygiejne produkter fra lokale leverandører. At foretage indkøbet lokalt bidrager til et cirkulært økonomisk kredsløb, hvor økonomiske midler forbliver i lokal samfund.
“Just Action indkøber bevidst vores madvarer fra lokale leverandører her på Samos, vi forsøger at støtte lokalt erhvervsliv og den lokale økonomi, særligt i løbet af det sidste år, hvor turisme på Samos har været i drastisk nedgang og øen har været ramt af jordskælv, skovbrande og Corona nedlukninger, der efterlader den lokale befolkning med indtægtstab og usikkerhed i forhold til fremtiden”. - Lene Lundsgaard
Just Actions nødhjælpsarbejde finansieres udelukkende af økonomiske midler som man modtager fra private bidragsyder, organisationer og firmaer.
“Vi samarbejder med en bred vift af partnere fra hele Europa. Det kan være bidrag fra individer eller donationer fra større firmaer og organisationer. Selvom indkøbet af madvarer er fra leverandører baseret på Samos, er vi åbne for at tage imod donationer af madvarer og hygiejne produkter fra udlandet for at maksimere vores impact og dække behovet” - Lene Lundsgaard
D. 20. september blev den eksisterende flygtningelejr på udkanten af Vathy by nedlukket og beboerne i lejren forflyttet til den nye lejre ved Zervou 8 km. fra Vathy.
Flytningen af lejren har skabt problemer med at sikre flygtninge adgang til basale madvarer, da flygtninge ikke længere havde let adgang til at hente madvarepakker i Just Actions butik i Vathy.
Det er vigtigt for flygtningenes sundhed, at de har adgang til basale madvarer for at supplere de enæringsfattige mad rationer, som flygtninge modtager fra de græske myndigheder.
Rationerne sejles til Samos fra den græske fastland i kølevogne og består udelukkende af frosne pakker af uappetitlige færdige kogte bønner i tomat ketchup, eller kylling, ris, pakker af pitatbrød, kiks samt langtidsholdbare juice brikker.
Indtil juli måned 2020 modtog flygtninge en besked penge tilskud fra EU svarende til ca. 70 euro om måned (ca. 520 kr.) per voksen. Tilskuddet kunne flygtninge bl.a. anvende til at købe friske frugt og grønt til at supplere deres diæt.
Den græske regering var utilfredse med at ordningen blev administreret af EU, og overtog derfor i juli måned ansvaret for udbetaling af tilskuddet til flygtninge.
Siden juli måned har flygtningene endnu ikke modtaget dette vigtige månedlige tilskud.
Derfor er Just Actions gratis madvare uddeling essential for at sikre flygtningenes basale kostbehov.
Just Actions umiddelbare response for at sikre flygtningene adgang til basale madvarer var at etablere frilufts madvare uddelinger to gange ugentligt på en åben vind blæst mark omkring en kilometer fra den nye lejr.
Flygtningebørn.dks udsendte var med til at hjælpe med at pakke Just Actions varebil til turen til Zervou, opsætte borde og uddele fødevarer.
Den første gang var en bevægende og forstemmende oplevelse.
Tre dage forinden var flygtningene overflyttet til den nye lejre.
To aftener i træk inden overflytningen til den nye lejr demonstrerede flygtningene og NGO’erne i mod den nye lejr på central pladsen ved havnepromenade i Vathy. Demonstrationen foregik fredelig og afsluttede med sange og dans i den lune sensommer nat.
Den sidste aften inden den gamle lejre skulle rømmes, udbrød der brand i lejren lidt over kl. 23. Heldigvis kom ingen til skade, men mange mistede ejendele og vigtige papirer. Der var kaos og opbrud. Den næste formiddag blev flygtningene og deres få ejendele kørt i busser til den nye lejr.
Efter ankomsten til lejren holdt myndighederne flygtningene indespærret de første 3 dage.
Denne torsdag var deres første mulighed for at forlade lejren. Flygtningene ventede i kø flere timer før sikkerhedsvagterne lod dem forlade lejren. Min kollega og jeg ventede ved lejrens indgang og tog imod de første der passerede portene. Vi mødte en del flygtninge vi havde tidligere talt sammen med i Vathy byen. Det var en sær stemning. Man kunne tydelig høre og fornemme deres glæde ved at kunne forlade lejrens indhegning og mærke friheden. Derefter gik det op for dem, da de gik på den forladte og stenede vej, at de befandt sig midt i et øde landskab. Langt fra den hyggelige kystby Vathy, som gav deres liv en fornemmelse af normalitet. Byen var et refugium, hvor de kunne søge tilflugt fra den trængte og kaotiske flygtningelejr. Nu befandt sig afsondret fra de tilbud som NGO’erne i Vathy havde etableret for at støtte dem og havde givet flygtninge tilværelse indhold.
De fortalte, at lejren føltes som en fængsel. Selvom der var rigtige senge, toiletter, lys og vand. De oplevede en ubehagelige fornemmelse af at blive konstant overvåget, og at der var flere sikkerhedsvagter end flygtninge. De viste os billeder af de elendige madrationer de modtog. En syrisk mand med sin arm indsvøbte i gips fortalte, at han havde klaget over at han stadig ventede på sine asyl dokumenter så han kunne forlade lejren og hvorefter vagterne havde skubbet og sparket til ham. Overfaldet resulterede i en brækket arm.
Just Action fortsatte udendørs maduddelinger i nærheden af den nye lejr i en kort periode, men efterårets ankomst med blæst og regn gjorde det umuligt at fortsætte.
Just Action har ændret strategien og fremover foregår madvare uddeling i deres butik i Vathy og flygtninge modtager gratis busbilletter til to månedlige rundture til Vathy og tilbage til lejren.
Den ordning indebærer en betragtelig ekstra omkostning for Just Action. De ekstra transport omkostninger kan forhindre, at Just Action fortsat vil kunne yde tilskud til bustransport, hvis antallet af flygtninge på Samos stiger fremover som forventet.
Just Action udfører regelmæssige affaldshåndterings programmer og affaldsindsamlings aktioner.
I 2020 Just Actions team samlet i alt 43.000, store affaldssække i affaldsindsamling operationer i den gamle refugee camp, på lokale strande og ved Vathy byens havnepromenade.
I september 2021 deltog FlygtningebørnDKs udsendte i to af Just Actions affaldsindsamling aktioner ved havnepromenaden i Vathy sammen med Just Actions ansatte og et team af flygtninge og folk fra andre NGO’er. Der blev indsamlet en meget stor mængde af affald.
Der henvises til undertegnedes artikel på FlygtningebørnDKs website.
“Vi anerkender at vores sociale ansvar ikke overskygger vigtigheden af vores miljømæssige påvirkninger. Vi må være bevidst i vores tilgang og sikre, at vi altid har i vores overvejelser hvordan vi kan være så bæredygtig som muligt, i alle aspekter af organisationen. Vi har udfaset vores plastikposer og erstattet dem med stofposer, der kan anvendes mange gang. Vi rækker aktivt ud til vores leverandører for at høre om de har produkter der er ved at nå udløbsdatoen. Fordi vi uddeler en stor mængde af madvarer månedligt, kan vi ofte afsætte disse varer meget hurtigere end leverandører og forhindre potentiel madspild “ - Citat fra Lene Lundsgaard om Just Actions miljømæssige prioriteringer
I sommeren 2021 iværksatte Just Aktion et projekt til at etablere et økologisk haveanlæg.
Den økologiske haveprojekt er virkeliggørelsen af Just Actions mål om, at etablere en økologisk havebrug, hvor medlemmer fra lokal og refugee samfund kan samarbejde om at dyrke økologiske afgrøder.
“Vi bestræber os på at Just Actions miljømæssige ansvar rækker ud over vores madbutik, og vi er i gang med at etablere vores egne lokalbaseret økologiske grøntsagshave og komposteringsanlæg - målet er, at integrerer friske, sund, lokalt dyrkede varer i vores madvarespakker.” - Lene Lundsgaard
Haven er i etableringsfasen og er kommet godt fra start. I sommeren 2020 blev der anlagt 10 store højbede, som i september måned blev tilplantet med grøntsager samtidigt plantes en mindre plantage af oliventræer, fersken -og abrikos træer. I efteråret 2020 nåede de første friske salater, persille, celleri, rødbeder, forårsløg og spinat ud til Just Actions madvarebutik. Til store glædefor brugerne.
Der henvises til undertegnedes artikel om Just Aktions økologiske have på FlygtningebørnDKs website
I tidligere tider var der en blomstrende landbrugskultur på Samos. Olivenlunde og frugttræ plantager, grøntsags -og kornmarker prydede landskabet. Flokke af får og geder græssede i bjergene op sletterne.
Mange landbrug på Samos blev forladt i takt med at mange øboere rejste for at søge arbejde på fastlandet eller i udlandet andre søgte beskæftigelse i turistindustrien og flyttede til øens byer. De tilbageværende små landbrug havde svært ved at klare sig i konkurrencen med de nye multinationale supermarkedskæder, der gjorde deres entre på Samos og tilbyder større og billigere vareassortmente fra internationale leverandører.
Medstifteren Vasilis udtrykker sit håb, at Just Actions økologiske haveprojekt vil inspirere andre på øen til at begynde at dyrke den frugtbare jord på Samos og producere grøntsager, frugter og andre afgrøder samt til at stimulere udvikling af bæredygtigt økologisk landbrug på Samos.
Personligt var jeg dybt imponeret over det engagement og dedikation Just Actions team viste og teamets evne til at reagere hurtigt og effektivt, når der opstår behov for støtte i flygtninge og lokal samfundet.
Just Action har udviklet en innovativ holistiske græsrods tilgang for nødhjælpsarbejde, som sigter på at inddrage mennesker fra lokal samfundet på Samos og fra flygtninge samfundet i nødhjælpsarbejdet for at bistå alle grupper på øen der har behov for støtte.
Det er en inspirerende koncept, som adressere nogle af de kendte problematikker, der ofte opstå når de internationale nødhjælpsorganisationer og udefra kommende NGO’er træder ind på scenen i områder med behov for akut nødhjælpsindsatser.
Disse problemer bliver forstærket, når akut behov for nødhjælp bliver til et langvarigt forløb.
Samos fremstår som en klassisk eksempel på de problemer, der opstår når nødhjælpsorganisationerne tilsidesætter lokalt samfundets interesser og kompetencer, samt skaber parallel strukturer i stedet for at inddrage lokale ressourcer og færdigheder. På Samos har “flygtningekrisen” stået på i snart 7 år . Det har resulteret i spændinger mellem den lokale befolkning, flygtninge og nødhjælpsorganisationer, samt misundelse og frustrationer hos den lokale befolkning.
Jeg erfarede, at Just Actions lokalbaseret og inklusive tilgang til nødhjælpsarbejde, tilbyder et effektiv alternativ til traditionel nødhjælpsindsats. Vi oplevede på førstehånd samians og flygtninge arbejde side om side ved madvarer uddeling i butikken, eller på marken uden for den nye flygtningelejr. Ligeledes at passe afgrøder i den økologiske have, og ved affaldsindsamlinger langst havnen og strandene.
Vi var vidne til ægte fællesskabsfølelser og samhørighed blandt teamet. Lokale øboere, der ellers stod overfor ledighed, og flygtninge, som havner måneder og år i langsommelige asyl sagsbehandlingsforløb, forenet i en fælles indsats, der forsyner dem med en indkomst og et meningsfyldt formål i livet.
Just Actions fokus på anvendelsen af lokal leverandører på Samos, bidrager til et cirkulært økonomisk kredsløb, hvor økonomiske midler forbliver i lokal samfund, øger velstand og forbedrer samarbejdet med befolkningen på øen.
Just Actions forpligtelse til at tage miljømæssige hensyn og rette fokus på affaldshåndtering, genbrug og udvikling af bærdygtigt landbrug på Samos harmoniserer med globale prioriteringer af miljøbeskyttelse, klima sikring og bærdygtighed.
Just Action præsentere en model til efterfølgelse for andre NGO’er og nødhjælpsorganisationer, der opererer i lokal samfund. Såfremt modellen bliver indtænkt og implementere i internationale nødhjælpsindsatser, vil den skabe betingelser for et forbedret samarbejde med lokalsamfundet i kriseramte områder, være til gavn for den lokale økonomi, skabe beskæftigelsesmuligheder for lokalbefolkningen og formindske de miljømæssige konsekvenser, der følge i kølevandet på kriser.
Jeg mener, at Flygtningebørn.dks fremtidige rolle i partnerskabet med Just Action skal være at udbrede kendskabet til Just Actions arbejde på Samos for at integrere flygtninge og lokalsamfundet i fælles indsatser for at håndtere den fattigdom og nød begge samfund står overfor, såvel som at oplyse om organisationens tilgang til miljøbeskyttelse og bærdygtighed.
Jeg mener, at Flygtningebørn.dk har en rolle at spille i at forsøge at motiverer private personer, firmaer, institutioner og fonde til at yde donationer til Just Actions arbejde.
Begge af disse formål kunne fremmes ved at inkluderer fortællingen om Just Actions virke i de workshops og oplæg Flygtningebørn.dk afholder og på vores website. Deltagerne på Flygtningebørn.dks workshops og oplæg ofte efterlyser konkrete forslag, til hvordan de kan bidrage til at støtte flygtningene i verdenen. Flygtningebørn.dk kunne aktivt opfordre eleverne og andre grupper til at lave “events” med det formål at indsamle penge til Just Actions arbejde.
Såfremt der kan skabes finansiering kunne Flygtningebørn.dk overveje, at inviterer Just Actions stiftere Lene Lundsgaard og Vasilis Barekos til Danmark for at fortælle om Just Actions arbejde og etiske overvejelser på workshop og oplæg arrangeret af Flygtningebørn.dk. Lene Lundsgaard er dansktalende og vil være velegnet til at formidle Just Actions narrativ til et dansktalende publikum.
Lorne Mark Lathey
